Hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt, så klik her

Udstilling med Helga Hallas Bjerg og Berit Mathisen  

31. august - 29. oktober 2018  

Maleri af Helga Hallas Bjerg
Helga Hallas Bjerg fortæller om sin kunst:
I maleprocessen er jeg eksperimenterende, kasserer rigtigt meget og øver mig kontinuerligt i at finde den svære balance mellem at "give slip" og at kontrollere maleriets udtryk. Udtrykket i mine malerier er præget af kontraster, både i former, i farver og i valg af motiver.

Jeg trives med yderlighederne i det rå og i det blide udtryk, gerne i det samme maleri. Jeg maler naturabstraktioner, enkelte abstrakt / figurative malerier og for det meste på store lærreder. Nogle gange har jeg en idé før jeg går i gang. Det kan være et motiv, en farvekombination eller en komposition, men ofte ender det med at blive noget helt andet, da maleprocessen for mig er meget følelsesladet og associerende, og derfor ikke så nem at styre.

Ofte bliver jeg spurgt om, hvad der inspirerer mig. Mange ser Island, Norge eller Færøerne i mine malerier. Jeg har været i Norge, men ikke de andre steder, og jeg har aldrig planlagt at male naturbilleder derfra. Men jeg finder genklang i mig selv i den rå og kølige natur.

Læs mere om Helga Hallas Bjerg på www.helgahallasbjerg.dk



Stenkunst af Berit Mathisen
Berit Mathiesen fortæller om sin kunst:
Min passion er sten, og allerede inden jeg begyndte at arbejde med skulpturer for mere end 18 år siden, samlede jeg på sten og studerede deres former og farver. Det er et råt og robust materiale, som kan formes og bearbejdes, så det både kan bevare den rå udstråling og poleres, så det er blødt og behageligt at se og røre ved.
Motivet i stenen
Jeg holder meget af at finde motivet i stenen. Ofte er det blevet en fugl - store, små, rå, polerede, naturtro eller fantasifulde. Senere gik jeg i gang med granitskulpturer, og det er gennem tiden blevet til mange torsoer - kvindekroppe i forskellige farver og modeller. Jeg har en del år arbejdet med hoveder, både ansigter, masker og "tavse mænd og kvinder". Skulpturerne "tavse mænd og kvinder" er brugt til større værker til flere af Esbjergs virksomheder.

Inspiration
Vadehavet har givet mig inspiration til vadehavsfuglene. På grund af tidevandet er der mulighed for at studere havbundens formationer, riller, finurlige mønstre og bløde linjer. Formationerne gav inspiration til at arbejde videre med bløde linjer, og derfra kom dekorationen på de store fugles vinger. Jeg arbejder videre med inspirationen fra Vadehavet i "bølger og sejl": stramme, kantede skulpturer formet i forskellige typer granit og derefter poleret silkematte.

Udstillinger:
Jeg har gennem årene udstillet på flere separate, fælles og censurerede udstillinger og har leveret større kunstværker til Esbjerg Kommune, Syd Energi og Det Faglige Hus.

Læs mere om Berit Mathiesen på www.beritmathisen.dk


Udstillingen vises på Haderslev Rådhus, 1. sal i åbningstiden Mandag, tirsdag og onsdag 10-15 - Torsdag 10-17 og Fredag 10-13

    

   

 
   

   

 
   

   

 
   

   

 


NYT MEDLEMSKAB
Ønsker du at indmelde dig i kunstforeningen, skal du registrere dig ved at klikke på nedenstående link.
Indmeldelse



Kommende udstillinger

November-december 2018
Maleri af Siff K.E. Jensen, www.www.skejart.dk
Keramik af Lajla Holm, www.lajlaholm.dk

Ret til ændringer forbeholdes.
Bestyrelsen



Læs mere på "Galleriets" hjemmeside >>>