Hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt, så klik her

Kom med på bustur til Fuglsang Kunstmuseums 10 års jubilæumsudstilling på Lolland lørdag, den 21. april 2018  

Turen til Fuglsang Kunstmuseum arrangeres i et samarbejde mellem Kunstforeningen Galleriet og Personaleforeningen.

Fuglsang Kunstmuseum på Lolland rummer dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra ca. 1780 - 1980.

Den smukke og prisbelønnede museumsbygning er tegnet af Tony Fretton og ligger naturskønt på det østligste Lolland.

Fuglsangs samlinger rummer de væsentligste kunstnere og strømninger i dansk kunsthistorie, heriblandt Jens Juel, P.C. Skovgaard, Kristian Zahrtmann, Skagensmalerne, Fynboerne, Vilhelm Lundstrøm, Jais Nielsen, Olaf Rude og Cobra samt konkret kunst.

Museet fylder i år 10 år, og det fejres bl.a. med en dialogudstilling med udvalgte malerier og skulpturer fra Statens Museum for Kunst.
Denne udstilling kommer vi til at opleve på vores rundvisning i museet.

Plan for turen:
Vi kører kl. 7.30 fra Hertug Hans Plads, og der vil undervejs blive tid til kaffe og rundstykker, inden vi kl. 10.15 sejler med færgen fra Spodsbjerg til Tårs.

Turlederen vil under turen fortælle om Lolland-Falsters mange andre seværdigheder som en appetitvækker, hvis man skulle få lyst til selv at besøge øerne en anden gang.

Vi ankommer til museet ca. kl. 12.00, hvorefter vi starter med frokost - der består af lækkert smørrebrød i museets café.
Der er 3 stk. smørrebrød pr. person inkl. i prisen + 1 stk. drikkvare.

Man bedes henvende sig til en af kontaktpersonerne, såfremt man er vegetar el.lign.

Efter frokosten deles vi i to hold, og vi får en times rundvisning i museets samlinger.

Endelig er den sidste time før afgang afsat til tid på egen hånd.

Museet ligger i meget naturskønne omgivelser, og der er mulighed for at gå tur i den omkringliggende park, få en kop kaffe i café'en eller shoppe i den fine museums-butik.

Afgang fra museet kl. 15.30, og hjemturen tager vi over Sjælland og broen.
Der serveres en sandwich og en vand på hjemturen. Dette er også inkl. i prisen.

Vi forventer at være retur i Haderslev kl. ca. 19.30.

Som medlem af Kunstforeningen kan du tage 1 ledsager med dig.

Prisen for turen er 300 kr. og inkluderer bustur inkl. færgeoverfart, kaffe og rundstykke, indgang på Fuglsang Kunstmuseum, rundvisning på museet, 3 stk. smørrebrød & drikkevare, samt 1 sandwich & en kildevand på hjemturen.


For medlemmer, ledsagere og seniorer. Billetbestilling for seniorer: vælg bestilling som Personalemedlem. Max. 2 billetter pr. person.

Frist for tilmelding er den 9. april 2018.

Tilmelding er bindende.

Begrænset antal pladser. Først til mølle princip.

Kontaktpersoner: Christel Banke, chba@haderslev.dk Britta Fredensborg, borg@haderslev.dk (Kunstforeningen Galleriet) og Jette Holm Rønne, jehr@haderslev.dk (Personaleforeningen)

Tid: Lørdag d. 21. april 2018
Pris: 300 kr.
Billetter:
Bestil billetter >>>

    

   
Foto: Tage Jensen
 
   

   
Foto: Finn Brasen
 
   

   

 

Se mere på Fuglsangkunstmuseum