Hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt, så klik her

Udstilling med Margrethe Christensen og Kate Kanstrup Nielsen  

3. oktober - 27. oktober 2017
 

Margrethe Christensen

Billedkunstner Margrethe Christensen, Vodskov i nordjylland, der er autodidakt billedkunster, har gennem årene fået og får fortsat løbende undervisning af en professionel billedkunster.

Margrethe Christensen fortæller om sin kunst: "Tanken om lysten til at male har strejfet mig af og til i løbet af årene, men først i sommeren 2001 blev det alvor, og en helt ny verden har åbnet sig for mig. Jeg er fascineret af at male skikkelser, der udtrykker kropssprog, sjæl og stemning. Nogle gange meget fremtrædende, andre gange mere diffust. Nogle ser farverne i mine billeder, andre formen og andre igen ser mit motiv som grimme kroppe, fordi " grimt står i modsætning til "det pæne og perfekte", der for de fleste er det slanke. Gennem mine frodige kvindeskikkelser forsøger jeg at jeg at bryde normen for skønhed og perfektionisme.

Det er formen og farverne frem for den perfekte anatomi der er det primære. Jeg føler mig tiltrukket af det, som i andre øjne ikke er billedskønt og fuldendt- og hvem afgør, hvad der er perfekt?"

Margrethe Christensen udstiller på anerkendte gallerier i ind- og udland samt hos virksomheder, museum, gymnasier, kunstsammenslutninger og kunstforeninger.

Tildelt Form-Art prisen 2007 og 2. prisen 2008 ved stor international udstilling i Hamborg.

Læs mere om Margrethe på www.margrethechristensen.dk og
TV- udsendelse



Kate Kanstrup Nielsen

Keramiker Kate Kanstrup Nielsen, i Vejle, er uddannet keramiker fra Århus
Kunstakademi i sommeren 2017.
Kate Kanstrup Nielsen fortæller om sin kunst: " Det, som kendetegner min keramik, er de skarpe, æstetiske rette linjer ofte i kombination med farvestærke glasurer. Jeg har altid været fascineret af naturvidenskabens systematik og strukturelle enkelhed. Bygninger, murværk og vejskilte er eksempler på, hvor jeg finder min inspiration.
Mine værker er: Beholdere, lågkrukker og skulpturelle værker. Det er ikke vigtigt for mig, at keramikken har en praktisk anvendelse.
De fleste af værkerne på udstillingen er rakukeramik, som i mange år har været min foretrukne keramiske udtryksform. RAKU, som betyder ro og harmoni, er en gammel japansk tradition, som forbindes med buddhisme og te-ceremonier.
Jeg har forsøgt flere gange at fjerne mig fra den stilrene, geometriske, keramik, men jeg vender hele tiden tilbage. Der er rigtig meget af mig selv i min keramik. Behovet for struktur, rammer og forudsigelighed udfordres hele tiden af trangen til at gå egne veje og gøre netop det, som lige nu er det rigtige og mest vigtige for mig.
Jeg lever ikke af min keramik, men jeg lever for den"

Kate Kanstrup Nielsen udstiller på anerkendte gallerier i indland samt hos virksomheder og kunstforeninger.

Læs mere om Kate Kanstrup Nielsen på www.prana-kunst.dk

    

   

 
   

   

 
   

   

 
   

   

 


NYT MEDLEMSKAB
Ønsker du at indmelde dig i kunstforeningen, skal du registrere dig ved at klikke på nedenstående link.
Indmeldelse



Kommende udstillinger

November-december 2017
Maleri af Erling Leick, www.erlingleick.dk
Keramik af Birgit Marie Kjær, www.bmkjaer.dk

Ret til ændringer forbeholdes.
Bestyrelsen


Læs mere på "Galleriets" hjemmeside >>>