Hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt, så klik her

Udstilling ved Dorthe Seide Hartmann  

Kunstforeningen Galleriet udstiller i perioden
7. maj - 29. juni 2012 i Haderslev
 

Født 1966 og bor i Haderslev. Er uddannet grafisk designer, fra Designseminariet i Højer.

Har undervist på Haderslev X-perimenterende Kunstskole i 6 år. Er tilknyttet galleriet BELLE i Stouby, (aktuel med 5 værker i GRAND OPENING), Galleri HELCO i Randers, Galleri LYRUM i Aarhus, (næstkommende udstilling).

Har eget galleri i Haderslev, IKON SHOWROOM, som er mit ansigt udadtil. Her vises en lille del af mine værker, (ikke alle når omkring galleriet), her leger jeg også med lidt atypiske opstillinger under navnet WITCHES ART by little sister.

Alt i alt giver det mig frirum til at udfolde min kreativitet i flere retninger. Jeg læste engang ved lejlighed i min journal, at jeg havde narcissistiske træk, hertil kan jeg selv tilføje, at jeg sikkert også har lidt skizofrene træk over mig. Set med friske øjne er det en god basis for beskueren om dog lidt anstrengende for en selv.

Mine billeder er særligt sensitive, ligesom jeg. De har udviklet deres udtryk, lige som jeg har udviklet mig. De er et spejlbillede af mig og hvad der inspirerer mig. Alt fra min barndom til mit liv med mand og børn (to drenge) inspirerer og påvirker mit udtryk. Billederne bestemmer selv deres vej, jeg starter med det hvide lærred og vil dem det så godt, har en klar ide og det holder aldrig stik - billedet tager hurtigt over og jeg kan kun føje mig. Nogle gange ender det godt, endda rigtig godt og andre gange slet ikke. Nøjagtig som med mennesker.

Min helt store og tilbagevendende inspiration, kommer dog helt klart fra mine drenge, (RUBEN udstiller allerede), film (især POLANSKI), rejser og sidst men ikke mindst naturen, som har hjulpet mig på f lere måder.

Mennesker skal ses i helheder, det skal mine værker jo også, men det er den lille DETALJE der gør, at man kan blive ved med at finde interessen.

Læs mere om Dorthe på: www.seide.dk



Udstillingerne vises på Rådhuset i Haderslev og kan ses i rådhusets åbningstid.

Læs mere på "Galleriets" hjemmeside >>>