Hvis nyhedsbrevet ikke vises korrekt, så klik her

Udstilling ved Marianne Jensen  

Kunstforeningen Galleriet udstiller i perioden
6. januar - 9. februar i Haderslev og Vojens
 

Marianne er født og opvokset på Fejø, en lille ø der ligger i Smålandshavet nord for Lolland.

At opvokse i så naturskønne omgivelser har altid haft stor betydning for mig.

Jeg har hele mit voksne liv boet i København, men hjem - er for mig - stadig Fejø.

Det, der gør Fejø så speciel for mig, er især de store naturoplevelser - jeg føler mig ofte ét med naturen, ikke mindst når vejret viser sig fra sin mest barske side - så oplever jeg for alvor, hvor uendelig lille jeg er i det fantastiske univers, der kaldes verden.

Disse naturoplevelser har sat sine spor i min måde at male på - hvad enten jeg udtrykker mig naturalistisk eller non-figurativt.

Mit foretrukne materiale er acryl på lærred.

Acryl passer godt til mit temperament - malingen tørrer hurtigt, så jeg kan male videre og afslutte maleriet, mens det stadig er "en del af mig."

Jeg foretrækker varme, klare og livsbekræftende farver. Når jeg maler følger jeg aldrig tidens trend - den er helt uden betydning for mig, jeg kan kun male, hvis jeg følger min indre overbevisning.

Derfor har jeg valgt ikke at blive tilknyttet et galleri, jeg vil male det, jeg har lyst til og ikke bindes til at male i en bestemt stilart.

Selvom hvert enkelt maleri har en speciel betydning for mig, ønsker jeg ikke at viderebringe et bestemt budskab med mine malerier.
Mit mål er nået, når iagttageren selv går på opdagelse i mine malerier og finder sin egen historie"

Udstillinger bl.a.:
B & W KUNSTFORENING, KØBENHAVN
LØWENER, GLOSTRUP
FALCK HUSET, KØBENHAVN

Læs mere om Marianne på "LETO" hjemmeside >>>



Kommende udstillinger
Kunstforeningens egne billeder
Ca. 15. februar - 28. februar
I anledning af generalforsamlingen


Udstillingerne vises på Rådhuset i Haderslev og kan ses i rådhusets åbningstid.

Læs mere på "Galleriets" hjemmeside >>>